VANDVÆRKER
Kemifri kalkbeskyttelse sikrer en høj drikkevandskvalitet
Det er vandværkets ansvar, at drikkevandskvaliteten og hygiejnesikkerheden er optimal. Eksempelvis ville et udbrud med legionella-bakterier være katastrofalt for vandværket, og frem for alt for værkets brugere. En af de vigtigste faktorer i beskyttelsen af drikkevandskvaliteten er forebyggelsen af kalkaflejringer i rørsystemer og installationer. Derfor er afgørende, at BIOCAT-anlæggene yder en særdeles effektiv kalkbeskyttelse.
Krav om en mere bæredygtig produktion
Vandværkets brugere lægger i stadigt stigende grad vægt på bæredygtighed og på at fremme de grønne og ressourcebesparende teknologier. Med det høje vandforbrug er det en mærkbar miljømæssig fordel, at Watercryst-teknologien fungerer uden brug af salt og fosfater – og, at BIOCAT-anlæggene er hundrede procent kemifri. Mange brugere sætter også pris på, at BIOCAT-kalkbeskyttelsen ikke ændre det naturlige mineralindhold i drikkevandet – og frem for alt, at drikkevandet bevarer sin gode, naturlige smag.
Spar både tid penge og plads
Ud over det obligatoriske skift af granulat hvert femte år, er anlæggene stort set vedligeholdelsesfri. Der kan altså spares både tid og ressourcer ved at vælge et BIOCAT-anlæg. Da anlæggene er kompakt designede og der ikke er behov for at opbevare forbrugsmaterialer, kan man desuden spare en del plads i teknikrummet.
BIOCAT-anlæggene er håndsamlede kvalitetsanlæg fra Østrig, og der er pt. mere end 41.000 anlæg i drift fordelt over det meste af Europa.
Der er god økonomi i BIOCAT-kalkbeskyttelsesanlæg:
- Anlæggene kan serieforbindes ved større behov.
- Faste, lave driftsomkostninger uanset ændringer i vandets kalkindhold.
- Uden sammenligning den billigste drift på store anlæg.
- Optimal planlægning af omkostninger med servicekontrakter.
- Billig og simpel montering.
FAKTA
Hvad er vandhårdhed?
Hårdheden defineres som vandets totale indhold af opløst kalcium og magnesium – og er afhængig af, hvilken vandtype der er i undergrunden, der hvor det enkelte vandværk indvinder vand.
Herhjemme måles og angives hårdhedsgraden i de tyske hårdhedsgrader (°dH = grad Deutsche Härte). Én hårdhedsgrad er lig med 10 mg opløst kalciumoxid pr. liter eller 7,19 mg opløst magnesiumoxid pr. liter.
Hårdheden inddeles ud fra denne skala:
- 0–8 °dH = blødt og meget blødt vand
- 8–12 °dH = Middelhårdt vand
- 12–18 °dH = Temmelig hårdt vand
- 18–24 °dH = Hårdt vand
- 24–30 °dH = Meget hårdt vand
- 30 °dH eller mere = Særdeles hårdt vandt
Hvor er vandet hårdest?
Dragør er den kommune i Danmark, der har den højeste hårdhedsgrad – altså hvor der er mest kalk i vandet. Her er °dH værdien over 30, hvilket betegnes som 'særdeles hårdt'.
Generelt er vandet hårdest på Sjælland, Falster, Lolland, Møn og Fyn. Jylland har mest af det bløde og middelhårde vand, men der er også områder, hvor vandet er hårdt i den vestlige del af Danmark.
Hvordan en bjerglandsby i Østrig trodsede kalken
I den lille by Großarl i Østrig har drikkevandet et højt kalkindhold på gennemsnitligt 22 °dH.
Landsbyens fælles vandværk, vandkooperativet Unterberg, havde i længere tid forsøgt at finde en løsning uden kemikalier, der kunne løse problemet med kalkaflejringer. Til sidst besluttede de sig for at prøve et BIOCAT-kalkbeskyttelsesanlæg fra WATERCryst. I dag hører kalkaflejringer i rørene fortiden til, og på byens mange hoteller er man meget glade for det rene, velsmagende drikkevand.
