Et femstjernet kurbad er dybt afhængig af vandkvaliteten

Bad Wörishofen har altid været synonym med naturligt, helbredende kurvand. I den kendte kurby er vand lige så værdifuldt som det pure guld. Uheldigvis er byens vand meget hårdt og kalkholdigt. Det høje kalkindhold er en udfordring for de mange kurhoteller – heriblandt også for det femstjernede Steigenberger Hotel "Der Sonnenhof", som i snart 90 år har været et af byens fineste hoteller. 

På "Der Sonnenhof" er vand en meget vigtig ingrediens, når det handler om at få hotelgæsterne til at føle sig godt tilpas. Derfor er man på hotellet ekstremt opmærksom på at sikre den bedst mulige vandkvalitet. Hotellets tekniske direktør Maik-Thomas Goetzke, der i øvrigt er uddannet elektriker, er fortrolig med alle bygningsinstallationer – og holder et særligt øje med drikkevandsforsyningen: "Vi plejer at sige, at vand er eliksir – at det er selve livets eliksir. Her hos os i kurbyen har det sågar også en helbredende effekt. Desværre indeholder det også en masse kalk" siger Maik-Thomas Goetzke. 

Store problemer med drikkevandet

Drikkevandet i Bad Wörishofen er med en gennemsnitlig hårdhed på 20,5° dH særdeles hårdt, og Maik-Thomas Goetzke har brugt lang tid på at finde en bæredygtig kalkbeskyttelsesløsning til hotellets drikkevandsinstallationer. "Vi har brugt enorme kræfter på selv at opretholde kvaliteten af vores drikkevand. Alligevel blev vi ved med at have problemer med bl.a. tryksvingninger i drikkevandsrørene. Frem for alt kalkede vores varmevekslere hurtigt til, så vi måtte afkalke dem mindst en gang om året”, fortæller den tekniske direktør.

Fandt endelig en velegnet løsning

Maik-Thomas Goetzke havde tidligere hørt om et amerikansk system, som han syntes godt om, men ulempen var, at dette system ikke var DVGW-certificeret. Goetzke gav dog ikke op og fandt efter lang tids søgen, hvad han ledte efter på internettet: "Jeg stødte på BIOCAT-anlæggene fra WaterCryst. For at finde ud af mere og lære både anlæggene og virksomheden at kende, besøgte jeg deres stand på ISH-messen”, siger Goetzke. Derfra gik alt meget hurtigt og der blev planlagt meget målrettet. 

En hændelse viste, hvor godt anlægget fungerer

"Det var en bestemt hændelse, der dokumenterede for os, hvor godt BIOCAT-anlægget faktisk fungerer," husker Goetzke. En defekt i det eksisterende varmesystem fik BIOCAT-anlægget til at forblive i termisk desinficeringstilstand. Drikkevandet løb, som det gør under desinficering, direkte gennem by-passet og ikke længere gennem granulatet.

"Vi havde endnu ikke integreret anlægget i styresystemet, så vi fik ingen fejlmeddelelser på computeren. Men det blev hurtigt opdaget, da rengøringspersonalet gjorde os opmærksom på, at der var noget galt med vandet. De havde pludselig brug for mere rengøringsmiddel, så noget måtte være galt”, fortæller Goetzke, der hurtigt udbedrede fejlen med en korrekt installation af varmesystemet. 

Anlægget virker upåklageligt og har været indsatsen værd

Goetzke fortsætter: "Denne hændelse viste os, at BIOCAT-anlægget ikke kun virker på papiret, men faktisk bidrager mærkbart til, at kalkpletter er lettere at fjerne. Og alt dette uden kemikalier og uden at ændre vandets naturlige sammensætning. Vi fortsætter med at få tjekket varmevekslerne hvert år. Ikke af hensyn til rengøringen, men fordi vi vil se, om der på trods af anlægget stadig kan findes kalk. Siden 2013 har vi imidlertid ikke konstateret nogen tilkalkning, hvilket viser, at det har været indsatsen værd. At BIOCAT-kalkbeskyttelsen virker som den skal” slutter Sonnenhofs tekniske direktør.

 

BIOCAT KS 15 D

BIOCAT KS 15 D er et kompakt kalkbeskyttelsesanlæg, der nemt kan findes plads til også i et trangt teknik-rum. På Sonnehof er anlægget praktisk placeret foran en del af ventilationssystemet, hvor det er nemt et komme til.