Effektiv kalkbeskyttelse til anerkendt forskningsinstitut

Når en læge giver en patient beskeden, at "dine arterier er forkalkede", mener han eller hun, at der har sat sig aflejringer i patientens arterier, som forstyrrer blodcirkulationen. Sanitetssystemet på Max Planck-instituttet for biokemi i München led i en årrække af det samme problem – og ”symptomerne” blev værre og værre: Der blev konstateret forkalkning af pladevarmevekslerne, hvilket havde alvorlige konsekvenser. Dét selvom "patienten", altså instituttet, havde kort forinden havde modtaget foryngende behandling.

Max Planck instituttets omfattende bygningskompleks rummer de videnskabelige faciliteter, administrationen og ledelsesgange, bibliotek – ja, sågar en børnehave… Bygningerne er fra 70erne, og det kunne ses på b.la. varmtvandsbeholderne med rørvarmevekslere, at de havde været i brug i mange år. Som led i en modernisering af de sanitære faciliteter blev de højst tiltrængt udskiftet med moderne varmtvandsmoduler.

Ekstremt høje krav til varmtvandsforsyningen 

Et institut, hvor ca. 850 medarbejdere udfører bl.a. celleforskning, stiller ekstremt store krav til sanitetsteknikken: De strenge hygiejnekrav til varmtvandssystemet skulle overholdes, og risikoen for legionella fra den centrale drikkevandsopvarmning skulle nedbringes til det absolutte minimum. Samtidig måtte der ikke anvendes desinfektionskemikalier i det lange rørnet.

Derfor besluttede instituttet sig for et system, der effektivt dræber de legionellabakterier, der kommer ind i varmtvandsinstallationen fra koldtvandsnettet via termisk desinfektion. I første omgang udeblev den positive effekt, tværtimod førte de gamle kalkaflejringer førte til et mærkbart fald i pladevarmevekslernes ydeevne. Der var behov for, at et specialfirma rengjorde varmevekslerne, før den positive effekt kunne sætte ind.

Med tiden er en række BIOCAT-anlæg kommet til  

For at opretholde desinfektionssystemets korrekte funktion og effektivitet valgte instituttet at anvende BIOCAT-kalkbeskyttelsesanlæg fra firmaet Watercryst. "Vandets hårdhed i området er ca. 18° dH", forklarer Alexander Piesche, der er leder af kalkbeskyttelsesprojektet for Max Planck-instituttet hos virksomheden Watercryst. "Det er derfor, at varmevekslerne kunne kalke så hurtigt, fordi vandet i området er stærkt kalkudskillende." Efter rengøringsarbejdet blev der installeret et BIOCAT KS 11000-kalkbeskyttelsesanlæg i den bygning, som var mest påvirket af kalken.

"KS-kalkbeskyttelsesanlægget installeres direkte i koldtvandsindløbet til vandvarmeren", forklarer Piesche. Desuden blev desinfektionsanlæggene i andre bygninger opgraderet med BiOCAT-enheder. "Det tog blot teknikeren en enkelt arbejdsdag pr. enhed at installere en BIOCAT-enhed", siger Piesche.

Anlæggene har været i drift siden 2008 og har vist sig effektive til at beskytte mod kalkaflejringer og tab af ydeevne. På grund af de gode erfaringer er der gennem årene installeret flere BIOCAT-anlæg på instituttet – bl.a. et KS 8000-anlæg i en af bygningsblokkene og endnu et KS 11000 anlæg til at supplere de allerede installerede BIOCAT-anlæg.

BIOCAT KS 11000

Dim. med en kapacitet på 11.000 liter/dag. 
I første omgang blev der installeret et BIOCAT KS 11000 anlæg. Siden har man installeret flere BIOCAT-anlæg på instituttet – bl.a. et KS 8000 og yderligere et KS 11000 – til at supplere de allerede installerede anlæg.