Hvordan en bjerglandsby i Østrig trodsede kalken
Vinteren i Alperne kan være barsk, men folk i bjerglandsbyerne er sejlivede. Det må gerne være hårdt – så længe drikkevandet ikke også er hårdt. Tag nu f.eks. den lille by Großarl i Østrig, hvor drikkevandet har et højt kalkindhold på gennemsnitligt 22 °dH. Landsbyens fælles vandværk, vandkooperativet Unterberg, havde i længere tid forsøgt at finde en løsning uden kemikalier, der kunne løse problemet med kalkaflejringer. Til sidst besluttede de sig for at prøve et BIOCAT-kalkbeskyttelsesanlæg fra WATERCryst. I dag hører kalkaflejringer i rørene fortiden til, og på byens mange hoteller er man meget glade for det rene, velsmagende drikkevand.
Vejen stiger støt og snor sig langs en stejl bjergryg. Fra St. Johann im Pongau i 500 meters højde fører bjergvejen 10 kilometer opad til 1.000 højdemeter. Når man først har lagt de barske klipper bag sig, åbner der sig en høj dal med skove og græsgange. Og midt i det hele ligger bjerglandsbyen Großarl. Byens indbyggere er kendt for at være venlige, ærlige, humoristiske – og ikke til at løbe om hjørner med. Her lader man sig ikke narre af nogen eller noget. Et ord er et ord – også når det gælder forretninger.
Problemerne opstod ved en tredje bjergkilde
I landsbyen og på områdets mange hoteller var man meget lidt begejstrede for vandet. Tidligere havde man fantastisk rent og velsmagende bjergvand. Men da en tredje kilde blev tappet, fik man meget store problemer med kalk i vandet. Den nye kilde havde et så højt kalkindhold, at selvom man forsøgte at blande vandet med vand fra andre kilder, stod man med store kalkproblemer. Desværre var man afhængig af vandet fra den tredje kilde – og gode råd var dyre. Mange af andelshaverne i vandkooperativet driver hoteller, og her var problemerne med kalken i drikkevandet meget synlige og kostbare.
Redningen kom via en VVS-pioner lige i nærheden
Heldigvis for vandkooperativet havde en VVS-installatør ikke langt fra Großarl god erfaring med BIOCAT- kalkbeskyttelse og havde en løsning på problemet. Faktisk er ejeren pioner inden for kalkbeskyttelse – og var den første, der for mange år tilbage havde installeret et BIOCAT-anlæg i Østrig. I mellemtiden havde sønnen overtaget forretningen, også han har gode erfaringer med BIOCAT.
De gode argumenter vandt til sidst
Der skulle en del overtalelse til, før VVS-installatøren fik overbevist de gode, men skeptiske, folk i Großarl om, at et BIOCAT-anlæg var den rette løsning. I sidste ende var argumenterne dog overbevisende: BIOCAT-anlæg tilbyder en effektiv kalkbeskyttelse uden kemikalier. Der kræves ingen vedligeholdelse indtil granulatet udskiftes efter fem års drift. Og den automatiske, termiske desinfektion forhindrer effektivt enhver bakteriedannelse.
BIOCAT 7.5 D
Vandværket i Grossarl anvender i dag det kompakte KS 7.5 D-anlæg, der er tilsluttet en 300 kubikmeter stor vandtank.